Overnatning

Der er mulighed for overnatning i tilbuddet, hvis du oplever angst, utryghed eller lignende i eget hjem.

Hvis vi sammen i løbet af samtalen vurderer, at du har behov for at overnatte, har du mulighed for dette i et af vores gæsteværelser. Der er mulighed for max. 3 overnatninger.

Vores lejlighed er indrettet med to gæsteværelser, køkken/ stue i ét og badeværelse. Fra stuen er der udgang til en stor dejlig overdækket terrasse. Der er røgfrit område i lejligheden men du er velkommen til at ryge ude på terrassen.

Gæsteværelserne indeholder en seng, et lille bord samt to stole og et lille køleskab. Der forefindes sengetøj samt håndklæder i værelset og du har mulighed for at benytte badeværelset.

Hvis du har brug for at opholde dig i lejligheden i længere tid, kan vi tilbyde brød eller lignende men du er velkommen til at medbringe egen mad.

Sidst opdateret: 05.09.2015